TENS - En Genopdagelse af Effektiviteten af Elektrisk Nervestimulation til Smertebehandling
Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) har i over et halvt århundrede været anvendt som en non-farmakologisk intervention til behandling af både akutte og kroniske smerter. Selvom TENS er et sikkert, overkommeligt og let tilgængeligt behandlingsværktøj, er der stadig en del usikkerhed omkring dets kliniske effektivitet. Denne artikel giver et overblik over den seneste forskning inden for TENS, herunder dets virkningsmekanismer, effektivitet og de udfordringer, der stadig eksisterer.
Hvad er TENS?
TENS er en metode, hvor elektriske impulser sendes gennem huden ved hjælp af elektroder for at lindre smerte. Disse impulser kan variere i frekvens og intensitet, hvilket spiller en central rolle i behandlingens effektivitet. Der findes lave frekvenser (LF) på under 10 Hz og høje frekvenser (HF) på over 100 Hz, hver med unikke mekanismer, som påvirker smertelindringen.
Virkningsmekanismer
TENS fungerer ved at aktivere inhiberende mekanismer i det centrale nervesystem, hvilket reducerer central excitabilitet og dermed smerte. Specifikke studier har vist, at TENS aktiverer store afferente fibre i perifere nerver, som sender signaler til det centrale nervesystem. Dette aktiverer de descenderende inhiberende systemer, som reducerer hyperalgesi. Forskning har også vist, at TENS kan gendanne central smertemodulation hos mennesker med fibromyalgi.
Neurotransmittere og Receptorer
Den smertelindrende effekt af TENS er medieret gennem flere forskellige receptorer, afhængig af frekvensen. HF TENS øger koncentrationen af β-endorphiner og methionin-enkephalin i cerebrospinalvæsken, mens LF TENS' effekt forhindres af blokering af opioidreceptorer. Studier har også vist, at både HF og LF TENS' analgesi kan reduceres ved blokering af muskarine M1- og M3-receptorer samt GABAA-receptorer i rygmarven.
Faktorer, der Påvirker TENS' Effektivitet
Effektiviteten af TENS afhænger i høj grad af korrekt dosering, timing af måling af resultater, interaktioner med medicin og gentagen brug. En nylig metaanalyse har vist, at TENS ved en stærk, men komfortabel intensitet, og med måling af smerte under eller umiddelbart efter TENS-behandlingen, har en signifikant og stor effektstørrelse sammenlignet med placebo.
Kliniske Studier og Evidens
Selvom der er udført mange studier på TENS, er kvaliteten af de kliniske forsøg ofte lav. Dette har ført til blandede anbefalinger i kliniske praksisretningslinjer. Nogle retningslinjer anbefaler TENS som en supplerende behandling ved osteoartrit eller reumatoid artrit, mens andre fraråder brugen af TENS til visse smerteformer som akut og subakut lændesmerter.
Nye Perspektiver og Fremtidig Forskning
Der er stadig behov for større, høj-kvalitets kliniske forsøg for at fastslå den præcise effektivitet af TENS. Fremtidig forskning bør fokusere på at inkludere tilstrækkelige doseringsparametre og tidspunkter for resultatmåling og overvåge risici for bias. Et nyere randomiseret kontrolleret forsøg har vist, at TENS er sikker med få alvorlige bivirkninger og en klinisk meningsfuld smertelindring hos 44% af deltagerne med fibromyalgi, hvilket er sammenligneligt med mange farmaceutiske behandlinger.
